”Giv mig et ring, for jeg orker ikke ringe selv”
De fleste oplever en depression som en proces, hvor man uophørligt går to skridt frem og et tilbage. Det er opslidende og nedbrydende, og man har hårdt brug for opbakning fra venner og familie. Men det nemmeste er at isolere sig og støde de nærmeste fra sig i processen.
Det er derfor, at det første, et deprimeret menneske mister, er sit netværk. Man orker ikke selv være opsøgende. Men man har alligevel brug for selskab. Tag derfor kontakt. Igen og igen. Vær opsøgende og insisterende i den periode, hvor den syge ikke orker selv at være det.
Jeg har sagt til mine drenge, at de godt kunne være lidt bedre til at ringe, når jeg er syg og spørge, hvordan jeg har det – og det har de også gjort. De skal ikke have sådan en klynkemor, men lidt opmærksomhed, når man har det svært, det er rart.
Birte, 57 år
Uden pårørende kan man ikke overleve. Så enkelt er det. Jeg ville ønske, at alle mennesker havde familie og veninder som mine! De er med til at hjælpe mig igennem.
Marie, 44 år
