Hjælp til pårørende
Vi har alle svært ved at begribe det, vi ikke kan se. Den sandhed gælder især for pårørende til et menneske med depressioner. For det er så svært at forstå, hvad der sker, og endnu sværere at tilbyde sin hjælp og finde balancen mellem krav og forståelse. Men det er helt nødvendigt at have nogen ved sin side, når man kæmper mod mørket. Det vigtigste råd til alle jer, der står ved siden af, er derfor at blive der. Tålmodigt og mildt afventende på behandlingens effekt. For der er brug for jer. Mere end nogensinde.
Tag med til lægen
Al erfaring viser, at et depressivt menneskes accept af sin sygdom og dens behandling hænger tæt sammen med omgivelsernes. Men især familien står ofte helt uforstående over for sygdommen og dens konsekvenser for familie- og arbejdslivet, og de behøver hjælp og støtte til at lære selv at være en støtte. Lægen kan hjælpe ved at invitere pårørende med til en samtale om sygdommen og behandlingen. Det kan lette mange bekymringer og forebygge endnu flere misforståelser.
Mange pårørende vil ved den samtale vide, hvilke krav de kan tillade sig at stille til den deprimerede. Men det er helt nødvendigt at forstå, at ingen er i stand til at tage sig sammen ud af en depression. Indtil behandlingen virker, skal den syge bare fredes og elskes.
Hold ud
Både den deprimerede og omgivelserne skal indstille sig på, at den kommende tid bliver et langt forhindringsløb. Med tiden lærer begge parter at forudse og klare forhindringerne, men forinden ligger et langt slid med at lære den syges nye reaktionsmønstre bedre at kende. De fleste oplever en depression som en proces, hvor man uophørligt går to skridt frem og et tilbage. Det er opslidende og nedbrydende, og den syge har brug for opbakning fra venner og familie. Den depressive får efter al sandsynlighed lyst til at støde sine pårørende fra sig. Det lave selvværd og følelsen af ikke at være de pårørendes kærlighed værd er den del af sygdommen. Derfor er det vigtigt, at familie og venner er opsøgende og insisterende i den periode, hvor den syge ikke orker selv at være det.
