Tal om din depression
Depression er en ond sygdom, som er svær at se og forstå for andre. Du får overraskende meget igen, hvis du tør sætte ord på din tilstand. Dels møder du større forståelse og accept, dels oplever du lettelse over at få det sagt.
Tag gode råd med et gran salt
Desværre får du ofte alt for mange gode råd retur. Mange mennesker har en mening om depression og medicinsk behandling af den. Men de færreste ved nok om din sygdom til at udtale sig så skråsikkert. Det kan være svært at tackle al den omsorg, fordi din egen dømmekraft er sat ud af spil, når du har en depression. Det bedste råd er at lytte, men at tale med din læge, før du ændrer din behandling eller fravælger medicinen.
Da jeg vendte tilbage på arbejde efter anden sygemelding, skrev jeg en mail rundt til hele huset med budskabet “Nu skal I høre, jeg havde ikke en kold lungebetændelse, men en depression. Nu er jeg i behandling, og det skal nok gå godt…
Reaktionen var utroligt positiv. Folk er så imødekommende, og nogen kommer og siger: “Jeg har selv været der”, eller “min mor har været der” eller sådan noget. Det var positivt, når folk roste mig for min åbenhed. Der er et socialt stigma omkring det her, men det er jo stort set ikke anderledes end at brække et ben. Du har bare brækket hjernen, og den skal så lappes sammen igen. Så det var en positiv oplevelse at være åben omkring problemet.
Jeg havde også brug for nogle kontakter, så jeg begyndte at bruge www.depression.dk og fandt der nogle personer, som jeg mødtes med. Og gennem mødet med andre deprimerede kunne jeg se, at min indstilling til tingene i virkeligheden var en god hjælp for andre. Den her fornemmelse af, at det hele aldrig nogen sinde bliver bedre – det er altså et symptom på din sygdom. Du bliver nødt til at se dig selv i spejlet og sige “Det skal nok gå. Du får det bedre! Det er bare et spørgsmål om tid, og du skal måske have mere medicin, og du skal finde ud af, hvad der stresser dig i din dagligdag.
Det hjalp mig også at finde ud af, at der var nogen, der havde det meget værre end mig. Undskyld! Men sådan var det. Og det hjalp, at jeg kunne tale med folk og hjælpe dem. For den hjælp blev reflekteret tilbage til mig selv.
Bastian, 30 år
