Hvorfor bruger lægen spørgeskemaer?
Det er efterhånden almindeligt, at lægen bruger spørgeskemaer, når hun skal vurdere, om du har en depression. I kombination med lægens medicinske erfaring, kliniske blik og kendskab til den enkelte patient er metoden et vigtigt skridt på vejen til den optimale behandling og en ny og bedre balance for dig.
Spørgeskemaet MDI er specielt udviklet til at finde ud af, om du har en depression, mens HAM-D17 bl.a. kan bruges til at vurdere, hvor svær din depression er.
HAM-D17kan også bruges til løbende at måle, om du får det bedre. Når du gennemgår resultaterne med lægen, får du større indblik i, hvordan dine symptomer påvirker dit liv og din adfærd, og hvilken behandling der skal til, for at symptomerne forsvinder.