Stress
Stress er ikke en sygdom. Det er en belastningstilstand, som meget ofte vil føre til sygdom, hvis den står på i længere tid. Depression er derimod en sygdom – og den hyppigste psykiske følgesygdom til langvarig stress.
Stress er også en af de hyppigste udløsere af angst, fordi langvarig stress skaber en overproduktion af kortisol. Dette livsvigtige hormon holder os under normale omstændigheder vågne og i gang. Men under langvarig stress danner vi meget mere kortisol, og det er skadeligt for kroppens og hjernens celler og nerver. Denne overproduktion er en af de vigtigste årsager til mange af de psykiske og fysiske sygdomme, der kan opstå ved langvarig stress.
Symptomer på stress
Symptomerne på stress og depression er beslægtede. Du kan i
begge tilstande opleve indre spændinger, uro, rastløshed, angst og dårlig nattesøvn. Derfor er det ofte meget svært at skelne mellem dem.
En enkel regel: Hvis aflastning hjælper, er du stresset, ikke deprimeret. Hvis aflastning ikke hjælper, kan det være en underliggende depression, der er årsagen.
Gode råd til at stresse ned
- Læs om stress. Find ud af, hvad stress er, hvad det betyder for helbredet, og hvad der kan beskytte dig mod tilstanden.
- Lær at tolke din krops signaler og handl i overensstemmelse med dem.
- Fortæl andre, hvordan du har det, og hvad du forventer af dem. Personer, der aktivt søger støtte hos andre, har lavere risiko for stress.
- Lev sundt. Motion forbrænder stresshormonerne og kan holde de skadelige virkninger fra døren. Husk også at spise sundt og spring ikke frokosten over.
- Giv dig tid til at tænke over dit liv og dine værdier. Lav om på dine vaner og skab plads til familie og venner.
- Spænd af. Afspændingsteknikker kan fremme organismens selvregulering og modvirke negative konsekvenser af stress, bl.a. på hormon-, immun- og hjertekarsystemet.
