Myter om depression
Af chefpsykolog Nicole K. Rosenberg
Vi ved, at kun cirka halvdelen af de mennesker, der lider af en depression, søger hjælp. Resten lider i stilhed og accepterer et liv i skygge og smerte. Her præsenterer vi nogle af de myter om depression, der bremser for en vellykket behandling.
”Depression kan ikke ramme mig ”
Dette er måske den mest almindelige myte i dag, og det er en farlig myte, for den indebærer, at nogle mennesker indlader sig på risikoadfærd, fx brug af anabolske steroider eller euforiserende selskabsstoffer, de arbejder alt for meget eller overbebyrder sjæl og legeme på andre måder, der kan øge risikoen for depression. Hvis en depression rammer, er denne myte en hæmsko for erkendelsen af sygdommen, og tilstanden negligeres med et “Jeg er bare overtræt” eller “Det må være overgangsalderen, alderdommen eller ungdomsproblemer”. Hvis omgivelserne også er underlagt en beslægtet myte (“Depression kan ikke ramme nogen i min familie”), er de tilbøjelige til at overse og bagatellisere de depressive symptomer. De modsætter sig behandling (især medicin), og de vil fremføre den velkendte men nedbrydende sætning “Tag dig nu sammen!” eller “Du kan selv!”.
”Depression rammer kun de svage”
Myten om, at depression kun rammer svæklinge, svage og tabere, trives fortsat, men den er heldigvis på retur. Det har bl.a. været en stor hjælp, at så mange kendte personer har fortalt om deres egen eller deres pårørendes depression. Det har inspireret mange til selv at være mere åbne om deres situation og til at opsøge mere viden om sygdommen og dens behandling.
”Depression er let at komme over”
I nogle kredse er depression ved at være den mest kendte psykiske lidelse. Det anses for bedre at have en depression end mange andre psykiske sygdomme. Denne myte kan indebære en opfattelse af, at depression er kortvarig og let at komme over, og den kan lægge et pres på den depressionsramte om hurtigst muligt at lægge sygdomsperioden bag sig og fortsætte som før.
”Jeg skal ikke på nogen galeanstalt! ”
Det er ofte meget svært at tale med andre om, at man har været deprimeret. Hvis depressionen har medført indlæggelse, bliver det endnu sværere. Den deprimerede er usikker på, hvordan indlæggelsen vil blive opfattet, og ofte bange for, at andre vil se den som tegn på vedvarende utilregnelighed og sindssyge. Det er en hjælp at vide, at indlæggelse skyldes, at evnen til at fungere og passe på sig selv svinder ved en depression, og at andre rammer og omsorg er nødvendig for at overleve sygdommen.
”Depression skyldes en traumatisk barndom”
En anden myte fortæller, at kun ved at søge tilbage til den tidligste barndom i langvarig psykoterapi kan man komme sig over sin depression. I dag ved vi, at fx kognitiv terapi, der arbejder med at ændre dine tankemønstre uden nødvendigvis at gå tilbage i tiden, er meget effektiv til behandling af depression og til at modvirke tilbagefald.
”Dem, der siger, de vil tage livet af sig, gør det aldrig ”
Udtalelser om selvmord skal altid tages alvorligt. Og selvom selvmordsraten i Danmark er faldet betydeligt i de senere år, er det stadig hver dag 20 danskere, der forsøger at tage livet af sig. Derfor er det vigtigt at spørge ind til selvmordstanker ved depression. Men det er naturligt, at det er lægen, der gør det, og ikke de pårørende, for selvmordsforsøg og -tanker gør det om muligt endnu sværere at tale om sin depression. Det skræmmer andre mennesker, at man kan komme så langt ud, at livet ikke er noget værd. Her er det en stor hjælp at vide, at selvmordstanker er en del af sygdommen, og at de forsvinder igen, når behandlingen begynder at virke.
