Hvordan opstår angst?
Angst begynder ofte allerede i barndommen. Man forsker stadig i årsagerne til angst og den præcise forklaring kendes ikke. Man mener, at angst skyldes en kombination af biologiske (arvelige) faktorer og en række belastninger tidligt eller senere i livet, fx stress.
Stress er en hyppig udløser af angst, fordi langvarig stress skaber en overproduktion af kortisol, der hæmmer nogle af hjernens nerveceller og derved starter en proces, der er med til at udvikle angst og depression.