Del dine erfaringer med andre, der selv har oplevet depression
Brug en eftermiddag på at dele din viden om livet med moderat til svær
depression med andre.
Har du været igennem et længere sygdomsforløb med et eller flere
tilbagefald med moderat-svær depression, og er du interesseret i at dele
dine erfaringer - håber vi, du har lyst til at deltage i en fokusgruppe med
andre, der har oplevet det samme.
Målet med mødet er at give os viden og indblik i, på hvilket tidspunkt man
har mest brug for hjælp, hvad man har mest brug for hjælp til – og hvem der
skal hjælpe. Alt sammen for at gøre os bedre i stand til at udvikle tilbud
og indsatser, der kan hjælpe dig og ligestillede bedst.
Depressionsforeningen og medicinalselskabet Eli Lilly samarbejder om mødet.
Selve mødet holdes af kommunikationsbureauet Effector, der har stor
erfaring med fokusgrupper.
På mødet deltager 6-8 personer, der alle har erfaringer med moderat-svær
depression. Du har mulighed for at være helt anonym.
Mødet finder sted torsdag d. 25. august 2011 kl. 16.00 – 19.00. Der bliver
serveret mad og drikke undervejs.
Mødet bliver holdt centralt i København. Hvis vi får henvendelser fra mange
steder i landet, vil vi overveje muligheden for også at holde et møde et
andet sted i landet.
Tilmeld dig senest torsdag d. 14. juli 2011 ved at ringe til Effector og
tale med Nanna eller Helle på tlf. 32 64 54 00 eller skriv på mail
nv@effector.dk. Skriv gerne dit telefonnummer i mailen, da Effector gerne
vil tale med dig inden mødet. Skriv også gerne, hvornår vi bedst kan
kontakte dig. Du er også meget velkommen til at ringe til Effector blot for
at få mere information om mødet.